Malene i Aasiaat aka. Grønland: Home alone

Så er det tid til et nyt indlæg - en lille opdatering her fra Aasiaat.

Siden sidst er vi blevet efterladt - efterladt af bestyrerparret, som er taget på ferie. Mia tog af sted for ca. en måned siden og Johanns for ca. halvanden uge siden. Og det betyder FEEEEST! :) Ej, det betyder, at os assistenter har fået et større ansvar, arbejder lidt mere og skal til at tage stilling til ting, som vi normalt ikke ville have gjort. Men vi bliver klogere og indtil videre går det fint - Sømandshjemmet står her da endnu. Dog får vi lidt hjælp. Torsdag d. 26. september kom Line og Tobias, et tidligere assistentpar, som giver en hånd med, hvor der er brug for det. Og det er en fordel, at de har været her før, da de dermed kender dagligdagen. Men som sagt arbejder vi lidt mere. En dag blev jeg ringet op kl. 8 og spurgt, om jeg kunne arbejde sådan ca... NU. Jeg møder op få minutter senere og får at vide, at der venter 22 værelser på mig, som skal rengøres. Det var ikke for sjov, men for enden af værelsesrengøringerne var der en lille godbid bestående af et Cafebesøg med Laura og Bettina, som til gengæld var rigtig hyggeligt.

Cafe 3 med Bettina og Laura

Vi har haft endnu et krydstogtskib på besøg. Og det var én af de større. Den havde 730 passagerer ombord, og de skulle alle sammen (det føltes i hvert fald sådan) besøge sømandshjemmet og rømme os for souvenirs. De kom i flokke på 15 stk. og var alle interesserede i vores souvenirs. Mange spurgte, om det var muligt at betale med dollars og euro, men dette var vi ikke i stand til. Og sådan fortsatte det i flere timer, hvilket betød at frokosten blev udskudt til, at jeg havde fri. Frokosten gik hurtigt, da Laura og jeg skulle til kaffemik hos Bettinas søn, Anders, som blev fire år. Som sædvanlig var der en masse kager, og folk kom og gik. Til kaffemik kommer man blot et stykke tid, spiser lidt kage og går igen. Det er ikke ligesom derhjemme, når man er til fødselsdag, hvor man bliver hele dagen.

Blot et lille udvalg af kagerne til kaffemik

Fødselsdagsbarnet Anders i sit fine tøj

Anders får hjælp af Laura til at pakke sin ny erhvervede gave ud

Derudover kan jeg fortælle, at os assistenter har lavet en aftale med Anstalten om at besøge dem en gang om ugen. Anstalten er et åbent fængsel, som består af ca. 12-15 forbrydere i forskellige slags kalibre. Vi har været der et par gange. Første gang var vi der med lagkage for at sige hej og vise, hvem vi er, og hvad de kunne tænke sig af os. Og vi fik snakket og sunget lidt. Den ene af de fængslede er musiker, og han har endda lavet sin egen sang, som jævnligt kører i radioen - han var også sød at spille og synge den for os. Han inviterede mig også flere gange op til dans, men jeg takkede pænt nej - havde trods alt kun lige mødt ham. Vi aftalte, at vi næste gang ville spille banko med dem. Og da dagen kom gik Laura og jeg ud i byen og købte små præmier, pakkede dem ind og lagde en strategi for, hvordan det hele skulle køre samt fandt banko spillet frem. Aftalen var, at vi skulle komme torsdag, men vi ringede og ændrede det til onsdag, således vi alle fire assistenter kunne komme med. Vi kommer ud på anstalten og gør det hele klar til den store banko aften. Men tiden går, og der kommer ingen. Vi møder nogen, der spiller bordtennis og spørger, om de vil finde de andre. Der dukker to op, og det ser ikke ud til, der kommer flere, så vi begynder. Midt i spillet dukker én op og kigger spørgende på os. Han siger, at han troede, vi først kom dagen efter - betjentene havde ikke informeret dem om, at vi kom en dag før, flot! Men vi hyggede os alligevel og fik spillet banko og spist kage. En af de indsatte var meget heldig, da han nærmest vandt alle præmier.

Banko

På trods af det lave mandtal havde vi en hyggelig aften

D. 11. september oplevede vi sne for første gang. Det var en meget blæsende dag med en blanding af regn og sne. Og pga. vejret var der en del strandede gæster - endda en gruppe på 20. Det betød, at på de 2 værelser vi havde tilbage, blev der dækket op til ekstra personer, samt konferencen blev til en hyggelig, lille sovesal. Jo, man kan vist roligt sige, at vi var fuldt bookede. Og dagene efter kom der lidt sne, men det lagde sig ikke rigtigt. Men en aften havde jeg en kort, men sjov sneboldkrig sammen med Heine og Laura. Og den 14. september kom der en god sjat sne, som også lagde sig, men forsvandt senere hen på dagen. Men jeg fik nogle gode snebilleder, som I kan se herunder.

Sne over sømandshjemmet

Sne over havnen og byen Aasiaat

En rigtig flot morgen med sne og en smuk morgensol

En smuk morgen

En aften var Laura og jeg oppe hos Rikke og Rene, hvor vi var budt på aftensmad. Det er nemlig sådan, at de har fået en ven på besøg, som Rikke skal til Ilulissat med et par dage, og da Rene er politibetjent, kan han blive kaldt ud, og så står deres datter, Astrid, alene tilbage. Vi har dermed sagt ja til at passe Astrid, hvis det bliver nødvendigt, og derfor var vi oppe og lige sige ordentlig hej til Astrid. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik hjemmelavet pizza, og da børnene var lagt i seng, spillede vi både 500 og derefter stik men det var med bank i bordet, som skabte en masse sjov.

Og jeg kan med glæde fortælle, at jeg har set NORDLYS!! Laura og jeg sidder og ser en spændende film, og pludselig ringer Magnus og siger, at der er nordlys. Vi springer op, løber udenfor, mens vi er flade af grin. Det var ikke vildt tydeligt, men det var flot - og jeg har nu set det! (:

Men ellers er det ved at blive mørkere for hver dag, der går. Næsten hver aften kommenterer vi det; "Wow, det er mørkt." Det er også blevet køligere. Vi har de senere par dage haft frostgrader. I mandsgs havde vi omkring -5 grader, men det mærkes ikke så koldt heroppe, som det ville gøre derhjemme. Derhjemme havde man aldrig gået udenfor uden en jakke i minusgrader - det kan man godt her.

Takuss!