Julemanden er blevet moderne

Aluu

Siden sidst er der sket nogle forandringer. Bestyrerparret er flyttet i hus i byen, hvilket betyder, at de holder lidt mere fri. Men det betød samtidig også, at deres gamle lejlighed stod tom. Laura og jeg var hurtige til at sige: "Den tager vi!". Da der ingen indvendinger var fra drengene, flyttede vi ind. Og det er SKØNT, at man ikke skal udenfor for at komme på arbejde eller når man skal spise, men det bedste er nok, at vi assistenter har fået en fælles stue. En stue, hvor vi kan hygge og larme lige så meget, vi vil uden at tænke på at tage hensyn til gæsterne.

Flytterod hører til en flytning

Hvad der angår gæster, kan de efterhånden tælles på én hånd. Det er blevet meget mere stille og roligt, da kan dog indimellem komme en håndfuld ekstra gæster pga. bygdeflyvning. Som sagt er det ved at være mere stille og roligt på Sømandshjemmet, men der var én dag, der var ekstra stille. Den 28. november gik alt strøm i hele byen i nogle timer. Det betød, at vi hverken kunne vaske op, lave frituremad, ordne faktura - ja faktisk ingenting. Men det var egentlig ret hyggeligt, og heldigvis var det efter aftensmadstid, så det kunne have været meget værre. De få gæster, der stadig opholdt sig i cafeteriaet, hyggede vi om. Vi gav dem kaffe, godt nok lunken, da der ingen strøm var til at holde den varm samt lidt mundgodt. Efterhånden dæmpede folk deres stemme, fordi der var så stille. Ingen maskiner larmede og der var ingen, der kunne lave noget. Så der sad vi i et par timer over et par stearinlys med hviskende stemmer.

Mandag den 25. november fik vi besøg af Simon Ambrosen, som er sømandsmissionær (Sjov fact: Han var den person, der først fortalte mig om Sømandshjem på Grønland). Sammen med ham har vi været nede på skibe for at give dem kaffe og kage samt få en lille snak med dem. Derudover har vi holdt bibelstudie og bibeltime, så det har været gavnligt på mange måder. Vi har endda holdt æggetest. Vi, assistenterne og Simon, var ikke helt enige om, hvor lang tid et æg skal have for at være blødkogt. Der var både bud på 5, 6, 6½ og 9 minutter. Vi var alle enige om, at den på 9 minutter tabte.

En formiddag tog Laura, Simon, Mathias, hans hund Nano og jeg på en laaang gåtur. Sneen gik flere steder til knæene, søer med is på, hvor man let kunne glide (hvilket jeg også gjorde en enkelt gang) og hvis man gik med Nano, skulle man nærmest løbe. Men det var en utrolig flot tur. På trods af at solen aldrig står helt op mere, kan man stadig se, at solen er på vej op eller skal jeg sige på vej ned? Udsigten var flot, og da vi endelig nåede den anden ENDE af byen, var det tid til "jagt". Ikke på jagt efter en moskus eller et rensdyr, nej efter is i vandet og et æble på en pind. Jeg kan med stolthed sige, at jeg var den første til at skyde æblet, på trods af at Simon har gået på jagt nærmest siden barnsben - jeg var stolt, men han blev ivrig, for nu skulle han også ramme. En god gåtur som varede nogle timer, så da vi kom hjem, var vi godt brugt.

Fantastisk udsigt

Så er vi fremme og vi er klar til at skyde

Den fødte jæger

En søndag besluttede Laura og jeg, at vi skulle prøve langrendsski. Aasiaat er et genialt sted til at gøre det i, og da vi havde alt udstyret, var der ingen undskyldninger. Vi tog en MASSE varmt tøj på, fandt udstyret, tog af sted og langt om længe var vi klar. Dog var det allerede ved at være godt mørkt, og vi kunne ikke helt se, hvor vi skulle stå på skiene henne, og da det var nyt for os begge, kom vi ikke ret langt. Efter 10 meter falder Laura, og vi giver op efter de 50 meter. Man må sige, at det er en ommer.

Klar med ALT vores udstyr

Skiene er på, og vi er endelig klar

Vi er her på Sømandshjemmet begyndt at holde fredagscafé for alle GU-eleverne (gymnasiet). Den første gang kom der absolut ingen. Men det skulle ikke holde os nede, så vi hyggede bare os fire assistenter. Den anden gang var fremmødet meget bedre. Der dukkede 10-12 stykker op til juleklip, konkurrencer og hygge. Det var bestemt rigtig hyggeligt!

Julen er også kommet til Aasiaat. Der er julestjerner i vinduet og julemanden med sine rensdyr på taget. Apropos julemanden var vi den 1. december til juletræstænding, hvor næsten hele byen deltog på trods af blæst og snevejr. Der blev sunget en sang eller to, sagt et par ord og efter nedtælling blev juletræet tændt. Ikke længe efter kunne man se en brandbil nærme sig, og minsandten om det ikke var julemanden, der kom. Julemanden er blevet moderne - Kanen er byttet ud med en brandbil. Bagefter fulgte en bilfuld med nisser. Alle stormede derhen, for der blev givet slikposer til alle børn (inklusiv Laura og jeg). Senere den dag var vi oppe hos Mia og Johannes, hvor vi fik risengrød. Mmh så er det blevet jul. I juletiden render man også til det ene julemarked efter det andet, og vi var også til julemarked oppe i hallen den 30. november. Der var det sædvanlige som tombola, et lille cafeteria og en masse boder, hvor man kunne bruge sine penge - og det må man sige, vi også fik gjort. Da julen nærmede sig lige om hjørnet, skulle Sømandshjemmet pyntes op med julekugler, julestjerner og juletræ. Men da juletræerne ikke altid holder lige længe pga. luftfugtigheden og den lange transport, har vi taget andre midler i brug. Vi har simpelthen købt et plastiskjuletræ - endda et vi først skulle samle. Efter den blev samlet og pyntet, vil jeg påstå, at det slet ikke er så ringe endda. Jeg vil dog sige, at vi også har et almindeligt juletræ.

Juletræet er tændt

Julemanden ankommer med brandbilen

Og nisserne følger med

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, skal Laura og jeg til Nuuk (også kaldet "Lille Danmark") d. 9. december, hvilket er lige rundt om hjørnet! Vi glæder os både til at holde ferie og til at se noget andet. Vi kan gå i biografen, svømmehallen, besøge Grønlands eneste butikscenter og vi kan endda bestige Lille eller Store Malene. Vi flyver derned, hvor vi skal bo på Nuuks sømandshjem, og vi tager båden hjem, hvor vi bl.a. holder ind i Sisimiut, og vi kan dermed også se sømandshjemmet der. Mere info i næste blogindlæg.

Til sidst kan jeg fortælle, at jeg har modtaget min flybillet til hjemturen. Så hvis alt går efter planen, lander jeg i Kastrup lufthavn d. 9. januar kl. 21.30. En meget underlig tanke at denne fantastiske rejse snart er slut ...

Rigtig glædelig jul til Jer alle!

Kram Malene

En dag passede Laura og jeg Noomi

Det er en flot udsigt, når solen "står op"/går ned

Efter en løbetur legede vi på søen, som er frosset til

Mia fyldte år i november, og det fejrede vi med kage.
Synes I ikke, at det ligner Mia? (:

Laura og jeg kørte i grøften

Heldigvis kunne en gummiged få os op

Tiden går - og det er nu blevet efterår

Aluu.

En måneds tid er ved at være gået siden sidste blogindlæg, så derfor er det vist på tide med et nyt.

I starten af august fik vi besøg af Cirkus Arena. Ja, i hørte rigtig nok - Cirkus Arena. Men det var meget anderledes end et "normalt" cirkus besøg. Først og fremmest var de eneste dyr de havde med duer. Det giver dog også mening, at de ikke havde elefanter, tigre, heste m.m. med, da de ikke er de nemmeste dyr at have med i et fly. Cirkusforestillingen foregik ikke i et cirkustelt men i hallen, og scenen var derfor også meget beskeden. Normalt hænger der også plakater i hele byen, så man slet ikke er i tvivl om, at der er Cirkus. Her var der ingen plakater eller informationer, men alle vidste alligevel, at de kom til byen. Ca. 630 personer (ca. 1/5 af byen) var inde og se Cirkus. De fleste børn fik et lyssværd eller en eller anden form for ting med lys i, så de blev ivrigt brugt under hele forestillingen. Forestillingen varede ca. 1 times tid, hvor vi bl.a. så en spille med diaplo, en jonglør, Pjerrot, en klovn, en der kunne svinge sig i et "lagen" og derudover var der en tryllekunster, som endda er nordisk mester. Vi var fem fra Sømandshjemmet nede og se det, og vi var så heldige at komme gratis ind. De boede nemlig på Sømandshjemmet, så derfor kendte de os. Det var hyggeligt med deres selskab. Duerne pippede i reception, Pjerrot kom forbi og læste i avis, de fik deres sædvanlige smørrebrød og fortalte historier fra cirkuslivet.

Pjerrot og cirkusdirektøren byder velkommen

Diablo-drengen. På et tidspunkt har han tre "bolde"

Nordisk mester - tryllekunstner

Jonglør med fødderne

Børnene i pausen sammen med deres lyssværd

Klovn

Balancen er i orden

Pigen der svinger sig i "lagnerne"
Oversigt over cirkusudsmykningen og publikum

Laura og jeg har den seneste tid fuldt med i "Den store Bagedyst", og det har inspirerede os meget. Vi har blandt andet lavet Rivers koldskålstærte. Den ser meget enkelt ud at lave, men det var den bestemt ikke. Efter 4 timers bagning havde vi et resultat, som bestemt ikke lignede Rivers, men det smagte godt. Ellers har vi forsøgt os med flødeboller. Første gang var knap så succesfyldt som anden gang. Og jeg kan sige Jer, at flødeboller med hindbærskum er et hit!

Rivers koldskålstærte

Vores koldskålstærte

Mia, Johannes og Noomi er også kommet tilbage igen. Det var en smule underligt lige den første dag, da de har været væk i så lang tid. Dog var det en rigtig god uge, de kom tilbage til - en meget travl uge. Der var to kurser på Sømandshjemmet, og derudover var det et kursus på sygehuset, hvor vi skulle bringe mad til 3 gange om dagen. Der var altså meget mad, der skulle laves! Derudover var der mange gæster, så der var nok at se til. Nu er det begyndt at blive lidt mere stille og roligt. Det varierer hvor mange gæster vi har. Den ene dag kan der være halvt fuldt, og den næste kan vi være fuldt booket. Kurser har vi også stadig nogen af, så der sker lidt, men det tynder lidt ud i det.

Den 15. oktober var Rikke, Mia og jeg til et teaterstykke i forsamlingshuset. Det var Nukâka Coster-Waldau, der performede et teaterstykke (hvis i synes navnet, Coster-Waldau, siger jer noget, er det fordi, hun er gift med skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau). Det var meget specielt, interessant, sjovt og spændende på én gang. Det omhandlede Grønland/Danmark, hvor hun skiftede karakter og derigennem viste holdninger/synspunkter set både fra grønlændere og danskeres syn. Hun spillede både en dansk frisør, der åd alt råt, hvad hun fik at vide om grønlændere - typiske fordomme. Derudover spillede hun en alkoholisk grønlænder - også typiske fordomme, men som stadig foregår. Hun skiftede også fra at være grønlænder og dansker, hvor hun nævnte fordele ved begge dele. Hun havde fat i nogle gode ting, men der var også andre ting, der var lidt underlige og usandt. Men noget af det specielle var, at hun dansede en mærkelig dans indimellem - en måde at skifte karakter på. Mia og jeg snakkede bagefter om, om det evt. kunne være trommedans, men vi ved det ikke.

Teaterstykket "Strømsteder"

Apropos Grønland og dens udvikling, var vi en aften oppe ved Rikke og Rene til afskedsmiddag, da de tager hjem til Danmark igen. Der snakkede vi nemlig om Grønlands udvikling. Rikke fortalte, at én grønlænder de kendte, hans mormor var født i en jordhule, hans mor i et almindeligt hus og han selv var født på et sygehus. Gennem 3 generationer var der sket en enorm udvikling! Derudover fortalte Rikke, at det tager 100 år for et folkeslag at lære at leve med alkohol. Alkoholen kom sammen med danskerne i 50'erne, så der er ikke noget at sige til, at grønlændere ikke har lært at styre alkoholen endnu - og desværre er der længe til, at de vil kunne det.

Kalderen siger efterår, men vejret siger vinter. Sneen er kommet tilbage igen, og denne gang bliver den her med stor sandsynlighed, indtil jeg tager hjem. Ligesom jeg skrev sidst, bliver det hele tiden mørkere og mørkere. Mørket begynder at trænge på allerede sidst på eftermiddagen, og kl. 19 er det helt mørkt! Kulden er også for alvor kommet til Aasiaat! Det seneste stykke tid har vi haft ca. -10 grader dagligt. Ellers har der været et par kaffemikke siden hen, børnepasning, besøg af Jens Vidum (planlægning af økonomi for 2014), nordlys og ellers bare en helt almindelig hverdag - tiden går, men nogle gange er vi ikke helt klar over, hvad tiden går med, men den går.

Nordlys 6. oktober

Nordlys 6. oktober

Slutteligt kan jeg med stor glæde fortælle, at den 9. december rejser Laura og jeg til Nuuk - en lille ferie i den hyggelige juletid. Vi er af sted fra d. 9-15 december, og vi glæder os rigtig meget!

Takuss! (:

Home alone

Så er det tid til et nyt indlæg - en lille opdatering her fra Aasiaat.

Siden sidst er vi blevet efterladt - efterladt af bestyrerparret, som er taget på ferie. Mia tog af sted for ca. en måned siden og Johanns for ca. halvanden uge siden. Og det betyder FEEEEST! :) Ej, det betyder, at os assistenter har fået et større ansvar, arbejder lidt mere og skal til at tage stilling til ting, som vi normalt ikke ville have gjort. Men vi bliver klogere og indtil videre går det fint - Sømandshjemmet står her da endnu. Dog får vi lidt hjælp. Torsdag d. 26. september kom Line og Tobias, et tidligere assistentpar, som giver en hånd med, hvor der er brug for det. Og det er en fordel, at de har været her før, da de dermed kender dagligdagen. Men som sagt arbejder vi lidt mere. En dag blev jeg ringet op kl. 8 og spurgt, om jeg kunne arbejde sådan ca... NU. Jeg møder op få minutter senere og får at vide, at der venter 22 værelser på mig, som skal rengøres. Det var ikke for sjov, men for enden af værelsesrengøringerne var der en lille godbid bestående af et Cafebesøg med Laura og Bettina, som til gengæld var rigtig hyggeligt.

Cafe 3 med Bettina og Laura

Vi har haft endnu et krydstogtskib på besøg. Og det var én af de større. Den havde 730 passagerer ombord, og de skulle alle sammen (det føltes i hvert fald sådan) besøge sømandshjemmet og rømme os for souvenirs. De kom i flokke på 15 stk. og var alle interesserede i vores souvenirs. Mange spurgte, om det var muligt at betale med dollars og euro, men dette var vi ikke i stand til. Og sådan fortsatte det i flere timer, hvilket betød at frokosten blev udskudt til, at jeg havde fri. Frokosten gik hurtigt, da Laura og jeg skulle til kaffemik hos Bettinas søn, Anders, som blev fire år. Som sædvanlig var der en masse kager, og folk kom og gik. Til kaffemik kommer man blot et stykke tid, spiser lidt kage og går igen. Det er ikke ligesom derhjemme, når man er til fødselsdag, hvor man bliver hele dagen.

Blot et lille udvalg af kagerne til kaffemik

Fødselsdagsbarnet Anders i sit fine tøj

Anders får hjælp af Laura til at pakke sin ny erhvervede gave ud

Derudover kan jeg fortælle, at os assistenter har lavet en aftale med Anstalten om at besøge dem en gang om ugen. Anstalten er et åbent fængsel, som består af ca. 12-15 forbrydere i forskellige slags kalibre. Vi har været der et par gange. Første gang var vi der med lagkage for at sige hej og vise, hvem vi er, og hvad de kunne tænke sig af os. Og vi fik snakket og sunget lidt. Den ene af de fængslede er musiker, og han har endda lavet sin egen sang, som jævnligt kører i radioen - han var også sød at spille og synge den for os. Han inviterede mig også flere gange op til dans, men jeg takkede pænt nej - havde trods alt kun lige mødt ham. Vi aftalte, at vi næste gang ville spille banko med dem. Og da dagen kom gik Laura og jeg ud i byen og købte små præmier, pakkede dem ind og lagde en strategi for, hvordan det hele skulle køre samt fandt banko spillet frem. Aftalen var, at vi skulle komme torsdag, men vi ringede og ændrede det til onsdag, således vi alle fire assistenter kunne komme med. Vi kommer ud på anstalten og gør det hele klar til den store banko aften. Men tiden går, og der kommer ingen. Vi møder nogen, der spiller bordtennis og spørger, om de vil finde de andre. Der dukker to op, og det ser ikke ud til, der kommer flere, så vi begynder. Midt i spillet dukker én op og kigger spørgende på os. Han siger, at han troede, vi først kom dagen efter - betjentene havde ikke informeret dem om, at vi kom en dag før, flot! Men vi hyggede os alligevel og fik spillet banko og spist kage. En af de indsatte var meget heldig, da han nærmest vandt alle præmier.

Banko

På trods af det lave mandtal havde vi en hyggelig aften

D. 11. september oplevede vi sne for første gang. Det var en meget blæsende dag med en blanding af regn og sne. Og pga. vejret var der en del strandede gæster - endda en gruppe på 20. Det betød, at på de 2 værelser vi havde tilbage, blev der dækket op til ekstra personer, samt konferencen blev til en hyggelig, lille sovesal. Jo, man kan vist roligt sige, at vi var fuldt bookede. Og dagene efter kom der lidt sne, men det lagde sig ikke rigtigt. Men en aften havde jeg en kort, men sjov sneboldkrig sammen med Heine og Laura. Og den 14. september kom der en god sjat sne, som også lagde sig, men forsvandt senere hen på dagen. Men jeg fik nogle gode snebilleder, som I kan se herunder.

Sne over sømandshjemmet

Sne over havnen og byen Aasiaat

En rigtig flot morgen med sne og en smuk morgensol

En smuk morgen

En aften var Laura og jeg oppe hos Rikke og Rene, hvor vi var budt på aftensmad. Det er nemlig sådan, at de har fået en ven på besøg, som Rikke skal til Ilulissat med et par dage, og da Rene er politibetjent, kan han blive kaldt ud, og så står deres datter, Astrid, alene tilbage. Vi har dermed sagt ja til at passe Astrid, hvis det bliver nødvendigt, og derfor var vi oppe og lige sige ordentlig hej til Astrid. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik hjemmelavet pizza, og da børnene var lagt i seng, spillede vi både 500 og derefter stik men det var med bank i bordet, som skabte en masse sjov.

Og jeg kan med glæde fortælle, at jeg har set NORDLYS!! Laura og jeg sidder og ser en spændende film, og pludselig ringer Magnus og siger, at der er nordlys. Vi springer op, løber udenfor, mens vi er flade af grin. Det var ikke vildt tydeligt, men det var flot - og jeg har nu set det! (:

Men ellers er det ved at blive mørkere for hver dag, der går. Næsten hver aften kommenterer vi det; "Wow, det er mørkt." Det er også blevet køligere. Vi har de senere par dage haft frostgrader. I mandsgs havde vi omkring -5 grader, men det mærkes ikke så koldt heroppe, som det ville gøre derhjemme. Derhjemme havde man aldrig gået udenfor uden en jakke i minusgrader - det kan man godt her. 

Takuss!

Vi er som sagt blevet 3-stjernet - derfor dette skilt

Det er som sagt ved at være mørkt om aftenen. 

Tiden flyver afsted

Der er gået næsten to måneder, og det betyder, at 1/3 af tiden her på Grønland er gået, og dét er ufatteligt! Men der sker så meget, og jeg nyder det i stor stil, så det er ikke noget at sige til, at tiden flyver af sted.

Lige for tiden er der også rigeligt at se til på arbejdet. I de først dage af september har vi været fuldt bookede, og generelt er vi rimelig booket, så dvs. der er mange værelser, som skal rengøres, mange gæster som checker ind og ud og travlt i køkkenet, da der også kommer mange udefra og spiser. Derudover går vi en tid i møde, hvor der er mange kursuser, Mia er taget på ferie i 6 uger, og Johannes tager af sted om 3 uger, hvor han skal holde 3 ugers ferie. Der bliver altså nok at se til, men der kommer et afløserpar op, faktisk to tidligere assistenter, som skal hjælpe lidt til, mens Mia og Johannes er på ferie. Men mon ikke vi nok skal klare det :-) Ved siden af arbejdet sker der også lidt af hvert. For nogle uger siden fyldte havnen 20 år, og det skulle da fejres med en havnefest. Der var både kage (som var væk, da vi kom), gratis tatoveringer, kopper, flag samt balloner - og senere på aften var der musik. Og når der er fest, så er der fest! Vi kunne høre musikken fra sømandshjemmet, så der var sikkert godt gang i den.

Havnens 20 års jubilæum.
Laura, Bettina og jeg med vores gratis ting.

I den seneste periode har "stjerner" ofte været et samtaleemne. Vi har bl.a. haft besøg af en stjerne fra Sverige. Én eventyrer som lever af at være eventyrer. Mia kendte ham og havde endda skrevet på hans facebook væg, at han var velkommen ind på Sømandshjemmet til en kop kaffe. Jeg så også nogle af dem komme ind på sømandshjemmet, men jeg anede ikke, hvem de var, og Mia var desværre ikke hjemme, da de kom ind. Derudover har vi haft besøg af Allegra Hammond, som er Grønlands landsstyrerformand (det svarer til den samme status som Helle Thorning har). Derudover er Sømandshjemmet ved at blive opgraderet til 3-stjerner - ikke så ringe endda. Vi havde et døgns tid besøg af et krydstogtskib Hanseatic, et 5-stjernet krydstogtskib. Johannes, Noomi, Laura og jeg gik ned for at høre, om det var muligt med en rundvisning. Og efter en halv times venten i blæsvejr, fik vi lov at komme ombord. Dog skulle vi give vores pas, mens vi fik en rundvisning, og det blev nævnt i højtaleren, at der var fire gæster ombord. Vi fik en fin rundvisning, og vores guide gik meget op i at fortælle, hvor dyrt og hvor luksus det hele var. Det var da meget lækkert, men vi var overraskede over, at det var 5-stjernet. Og da vi kom hjem, undersøgte vi prisen, som var 133.000 kr. for 26 dage for én person. Og hvis man ønskede en suite med egen buttler, var det endnu dyrere. Men ca. 5.000 pr. dag er en god sjat penge. Især fordi vi tjekkede verdens største krydstogtskib ud på nettet, og det kostede den lette sum af ca. 2.300 pr. dag. Men vi har også haft besøg af andre fine "både". Vi har haft besøg af en luksusyacht til 700.000 om ugen og endda én til 1 mio. om ugen. Ja, ja der er nogen, der kan. Vi andre nøjes blot med Johannes jolle :)

Det 5-stjernede krydstogtskib Hanseatic

Billedtagning i blæsevejr

Johannes, Noomi, Laura og jeg inde på Hanseatic

Og været ude og sejle har jeg selvfølgelig også været siden sidst. Jeg var en dag ude at sejle med Johannes, Magnus og Laura, hvor vi skulle prøve at fange en havkat. Først skulle vi have nogle torsk til havkatten, og Laura var så sej at fange en 4-i-1 fisk. Torsken, hun havde fanget, var nemlig i gang med at spise tre små fisk. Det var Johannes og Magnus, som forsøgte at fange en havkat. Og nøj, hvor de klagede over, at snørren var svær at hale ind, og de var helt sikker på at have fanget en KÆMPE torsk, men da de endelig fik den op, var det blot helt almindelig torsk - mænd, mænd, mænd :) 

En eftermiddag skulle Johannes ud og tage nogle billeder for et rejsebureau, og jeg sagde straks ja til at tage med. Første sted var hvalkirkegården. Vi blev godt nok noget bange for, at den var væk, da vi ikke kunne finde knoglerne, men bare rolig den var der stadig. Vi bandt båden amatørligt fast og gik i land for at tage billeder. Næste sted var ud til en varmkilde, men når nej, så langt kom vi slet ikke, da vi pludselig så hvaler, hvilket vi ikke havde gjort i et godt stykke tid. Vi fulgte først to pukkelhvaler, en mor og en unge - og de var endda oppe at spise. Pludselig ser vi to store hvaler, og budene var rigtig mange på hvilken slags hval, det var. Johannes gættede både på spækhugger, grønlandshval, kaskelothval, vågehval - det eneste, han var sikker på, var, at det i hvert fald ikke var pukkelhvaler. Da vi kom hjem, fandt vi ud af, at det var to finhvaler. Vi slog os et stykke tid ned på en ø, i håb om, at de ville komme tæt på. Det gjorde de desværre ikke, men vi kunne nyde hvalerne på afstand fra den fine ø!

Hvalkirkegården - her ses et hvalhoved på land.

Pukkelhvaler - mor og unge 

Én af de to finhvaler

På udkig efter hvalerne, imens Johannes og jeg opholder os på øen

Som I kan se, var vejret i top den dag, vi var ude at sejle

På én a mine fridage d. 21. august var jeg, Laura, Magnus, Mia og Johannes ude at se nogle franskmænds båd, som er bygget til ture med turister. Vi fik en fin rundvisning, så en masse billeder og fik fortalt en MASSE! Ja han var en stolt ejer! Og da vi kom hjem derfra, gik Laura og jeg i krig med at lave mad. Det er nemlig sådan, at vi assistenter samt Mia og Johannes spiser sammen hver tirsdag aften, hvor vi skiftes til at lave mad. Laura og jeg startede ud med at lave mad, og det blev til kylling med pikant og bacon med tilhørende hjemmelavede kartoffelbåde og rodfrugter samt hjemmelavet dip. Rigtig lækkert, hvis vi selv skulle sige det. Det var meningen, at vi til dessert skulle have et frugtfad med tilhørende chokolade, nemlig fordi jeg vandt et væddemål over Johannes. Vi havde væddet op, hvem der vandt mellem FCM og Brøndby - og selvfølgelig vandt FCM, endda 5-2. Men det eneste frugt der var tilbage i butikken var to ananas og en grape - intet frugtfad til os. Da vi så spiste sammen i går d. 3/9, hvor jeg lavede burger, hvilket var et hit, ja så havde Johannes dessert. Det var desværre intet frugtfad, da frugtmarked er på vej ned af her i Grønland, så det blev til noget lækkert is i stedet - det var også godkendt (:

Det franske skib

I gummibåden på vej tilbage til Sømandshjemmet

En lørdag aften besluttede Laura, Heine og jeg, at vi skulle lave pandekager - og den fik HELE armen! Der var pandekager, bananer, bær, nutella, kaffe og kakao - dækket rigtig fint op med bordkort, menukort, servietter, lys og det hele ude i køkkenet. Super hyggeligt, hvor vi bl.a. fik taget en masse billeder. Dagen efter havde jeg vagt, og en dagvagt om søndagen slutter altid af med gudstjeneste. Efter gudstjenesten gik Laura og jeg i krig med at lave puslespil på 1000 brikker. Vi lavede helt indtil aftensmaden, hvorefter vi spillede Ticket to ride med Mia og Magnus. Efter spillet skulle vi selvfølgelig op til vores puslespil og færdiggøre det store arbejde - og efter møg og besvær med de sidste brikker, ja så KLAREDE vi det! Dog med lidt hjælp fra forskellige gæster, men vi gjorde det!

Lørdag d. 31. august deltog Laura, Mia og jeg i et kvindeløb. Mia gik 2 km sammen med en fra byen, som hedder Rikke. Laura og jeg valgte at løbe 5 km. (Jeg som ikke bryder mig særlig meget om at løbe) Men vi kom ikke sidst, og jeg fik at vide, at vi gjorde det på en god tid. Vi løb 5 km på 33 minutter - og det var med en del bakker. Da alle var kommet i mål, var der udtrækning af præmier. Der var større sandsynlighed for at vinde en gave end ingenting at få. Jeg fik da også en gave, men jeg var den allersidste, så man må sige, at valgmuligheden var stor (;

Laura og jeg til kvindeløb.
Her på billedet har vi under 1 km igen og én af de større bakker venter forude.

Kvindeløb 2013
Alle 101 deltagende kvinder. 

Men ellers går det godt. Jeg har været til endnu et kaffemik, og jeg har fået smagt moskus, som er ret dyrt, men ikke lige min smag. Det samme gælder hvalbøffer - smagen og lugten er ikke god! Mia er som sagt taget til Sverige, hvor hun skal hjælpe sin kræftramte nevø i 3 uger, inden hun skal holde ferie i 3 uger med Johannes. Dog med sine forsinkelser. Pga. strejke af security folk i KBH, blev flyet til DK forsinket. Og der har ellers ikke været flyforsinkelser siden hhv. Lene og Trine (tidligere assistenter) tog hjem. Men ellers er det ved at blive mørkere - meget mørkere siden jeg kom. Og det kan være, der snart kommer stjerner på himlen apropos stjerner (: Og vi har også haft nattefrost op til flere gange - jo, jo vi er på vej mod koldere tider.

Vi går mørkere (og koldere) tider i møde.
Dette er taget for nogle uger siden, og det er blevet mere mørkt sidenhen.

Jeg kan slutte af med at fortælle, at Laura og jeg er blevet administratorer af Sømandshjemmets side på facebook, så gå gerne ind og synes godt om (søg "Aasiaat Sømandshjem"), hvor der løbende vil komme statusser og billeder af hverdagen her på Aasiaat Sømandshjem. 

Takuss (vi ses)

- Malene