Plejer er død

"Sådan plejer det ikke at være" er nok den sætning, jeg har hørt allerflest gange i løbet af de sidste to uger. Ja, jeg hørte det allerede inden for den første halve time, jeg var kommet til Grønland. Det var en fuld mand, der skulle med til Sømandshjemmet og bo, hvor Johannes bagefter fortæller, at det ikke er normalt at møde fulde grønlændere på tæt klods. Ikke nok med det mødte vi en fuld mand dagen efter - og igen, "sådan plejer det ikke at være". Derudover var jeg en aften på lukkevagt, faktisk min første vagt hvor jeg var selv, hvor både internettet samt mobil og tv signalet røg. Yes, så stod man der og ikke anede, hvad man skulle gøre, og Johannes og Mia var ude og sejle, dog heldigvis kom de 5 min efter den første gæst havde spurgt, hvorfor de ikke kunne se tv :) Internet signalet ryger indimellem, men mobil og tv-signalet plejer ikke at ryge, i hvert fald ikke samtidig. En dag kom der varer, hvilket betyder, at der skal slæbes. Det var omkring 5 tons, vi skulle have båret ind i hhv. fryserne og tørlageret - Mia fortalte, at normalt er det ikke SÅ meget. Igen er plejer død. Derudover er det en tid, hvor der er udskiftning i assistenter. Det betød, at én af assistenterne, Trine, skulle rejse hjem i mandags. Dog var det så tåget, at de ikke kom af sted. Dette gjaldt også en masse andre, så pludselig blev Sømandshjemmet fuldt booket med strandede gæster - hvilket betød mange opredninger. De kom heller ikke af sted om tirsdagen, nej de kom faktisk først af sted i dag. Sådan plejer det heller ikke at være. Men sådan er der flere ting, der ikke har været, som det plejer :) Som sagt plejer er død.

Udsigten fra mit værelse - havnen og de farverige huse

Men jeg har nu været på Grønland i 2 uger. Jeg kom godt herop og havde en god flyvetur, hvor jeg havde en vinduesplads, mulighed for drikkevarer under hele turen - endda gratis, mulighed for at se tre forskellige film og derudover var jeg ekstra heldig at have dobbelt plads. Dog var det en passagerer, der ikke havde det for godt, så han fik en anden plads. Da jeg havde fløjet 4½ time fra KBH til Kangerlusuaq, skulle jeg vente 5 lange timer - ikke videre interessant. Derefter skulle vi med et lille fly, hvor der kunne være omkring 20 passagerer. Igen havde jeg en vinduesplads, og det var en utrolig flot udsigt, hvor jeg endda fik set indlandsisen. Ellers var det en stille og rolig dag, hvor jeg fik hilst på lidt forskellige, fik en rundvisning og ellers bare hyggede med de andre. Jeg gik i seng kl. 10 (kl. 2 i DK), så jeg havde næst holdt en døgner. Lang dag med for lidt søvn og mange nye indtryk. Allerede dagen efter begyndte jeg så småt at være i receptionen, og nøj det virkede uoverskueligt i starten, men jeg vil nu vove at påstå, at jeg har fået godt styr på det nu ;) Johannes og to af assistenterne fortalte endda, at de synes, jeg var hurtig til at lære det - dejlig kompliment! Allerede på anden dagen var jeg til min første kaffemik, ja i løbet af den første uge var jeg til 3 - og jeg har smagt en masse kager og ikke mindst har jeg s hval, hvilket man skal tygge en del på, sælfrikadeller og noget andet fisk - ikke lige min kop te, men så er det jo godt, der er en masse kager :)

På trods af at der kun er gået to uger, føles det som meget længere tid med alt det, der er sket. Jeg har haft en del vagter, således jeg kan komme ind i arbejdet på sømandshjemmet, gået ture i den flotte natur, set de forskellige butikker og forretninger, og de har faktisk flere, end hvad jeg lige havde forventet, og der er snart ikke det, man ikke kan få. Dog bliver man noget chokeret, når der står: "Tilbud: 1 agurk 20 kr." Derudover har jeg set nogle film med de andre assistenter som regel med lidt mundgodt til. Trine, Lene og jeg besøgte også en aften nogle franskmænd på deres båd. Vi hørte bl.a. lidt fransk og dansk musik, og havde en underholdende aften ;) Men jeg har også været ude og sejle. På min første sejltur sammen med en god ven af sømandshjemmet, Mathias, og to af assistenterne Trine og Lene, så vi hvaler. Vi så endda hvaler springe op og spise, og det ser man heller ikke hver dag. Vildt fedt syn, men vi blev nu også noget forskrækket. Det var ikke lige, hvad vi havde ventet, men bestemt en god overraskelse. Jeg var på min anden sejltur i går, fredag, sammen med Mathias og Trine. Vi sejlede i rigtig lang tid uden at se nogle hvaler, og jeg fik endda lov til at lege skipper et par gange - kald mig bare Kaptajn Malene. På et tidspunkt stopper vi op, og Mathias finder sin riffel og siger, at vi skal skyde efter en isklump, hvilket vi selvfølgelig gør. Det viste sig at være en god øvelse, da vi efter et stykke tid, hvor vi havde fulgt en hval, får øje på noget. Mathias mener, det er en hval, der hviler, men jeg synes det lignede et stykke træ. Dog var der et problem: Hvor skulle træet komme fra? For der er jo ingen træer på Grønland. Vi sejler hen og kigger og minsandten om det ikke er en sæl. Dog er det en lidende sæl, så vi bliver enige om, at det er bedst at aflive den, så den ikke skulle lide. Både Trine og jeg får lov til at skyde den, og jeg kan hermed sige: "Jeg har skudt en sæl". Det drillede vi også Johannes med, eftersom han har været på flere sæljagter og aldrig skudt en sæl :D

Hvalerne der sprang op og spiste

Hvalhale billede

Tre hvaler - én viser halen, én ånder ud og én er ved at dykke ned i vandet

Hvaler

Den flotte, men lidende sæl

Skudt og død - min første fangst

Ja, man oplever lidt af hvert. Der er dog ting, jeg ikke har vænnet mig til som fx midnatssolen. Det er stadig underligt at tænke på, at selvom klokken er 2 om natten, ja så er det stadig lyst. Og da det er lyst udenfor, forundres jeg meget over, at flere grønlændere finder det sjovt at skyde med fyrværkeri - de kan jo alligevel ikke se det. Det er dog ikke kun mig, der forundres. Mia er meget forundret over, hvordan jeg allerede kan vide alt. Når hun vil fortælle noget sladder, har jeg ofte måtte sige: "ja, det har jeg hørt." Jeg kan give et eksempel. På et tidspunkt holder der en stor båd, måske en yacht, hvor det må have været enten en kendt eller en rigmand, eftersom der var en bodyguard om bord. Men i den anledning ville Mia fortælle, at Bill Gates indimellem kommer til Grønland i sin private helikopter. Det havde jeg dog allerede fået at vide, beklager Mia :)

Isbjerg

Som I kan høre, sker der konstant nye og mange ting. Jeg er faldet utrolig godt til, og jeg nyder det hvert øjeblik. Nu er jeg spændt angående d. 23, hvor der kommer to nye assistenter til. Kan I have det godt, der hvor I nu er.

Kram og smil Malene.