Aluu
Siden sidst er der sket nogle forandringer. Bestyrerparret
er flyttet i hus i byen, hvilket betyder, at de holder lidt mere fri. Men det
betød samtidig også, at deres gamle lejlighed stod tom. Laura og jeg var
hurtige til at sige: "Den tager vi!". Da der ingen indvendinger var
fra drengene, flyttede vi ind. Og det er SKØNT, at man ikke skal udenfor for at
komme på arbejde eller når man skal spise, men det bedste er nok, at vi
assistenter har fået en fælles stue. En stue, hvor vi kan hygge og larme lige
så meget, vi vil uden at tænke på at tage hensyn til gæsterne.
 |
Flytterod hører til en flytning |
Hvad der angår gæster, kan de efterhånden tælles på én hånd.
Det er blevet meget mere stille og roligt, da kan dog indimellem komme en
håndfuld ekstra gæster pga. bygdeflyvning. Som sagt er det ved at være mere
stille og roligt på Sømandshjemmet, men der var én dag, der var ekstra stille.
Den 28. november gik alt strøm i hele byen i nogle timer. Det betød, at vi
hverken kunne vaske op, lave frituremad, ordne faktura - ja faktisk ingenting. Men
det var egentlig ret hyggeligt, og heldigvis var det efter aftensmadstid, så
det kunne have været meget værre. De få gæster, der stadig opholdt sig i
cafeteriaet, hyggede vi om. Vi gav dem kaffe, godt nok lunken, da der ingen
strøm var til at holde den varm samt lidt mundgodt. Efterhånden dæmpede folk
deres stemme, fordi der var så stille. Ingen maskiner larmede og der var ingen,
der kunne lave noget. Så der sad vi i et par timer over et par stearinlys med hviskende
stemmer.
Mandag den 25. november fik vi besøg af Simon Ambrosen, som
er sømandsmissionær (Sjov fact: Han var den person, der først fortalte mig om Sømandshjem
på Grønland). Sammen med ham har vi været nede på skibe for at give dem kaffe
og kage samt få en lille snak med dem. Derudover har vi holdt bibelstudie og bibeltime,
så det har været gavnligt på mange måder. Vi har endda holdt æggetest. Vi, assistenterne
og Simon, var ikke helt enige om, hvor lang tid et æg skal have for at være
blødkogt. Der var både bud på 5, 6, 6½ og 9 minutter. Vi var alle enige om, at
den på 9 minutter tabte.
En formiddag tog Laura, Simon, Mathias, hans hund Nano og
jeg på en laaang gåtur. Sneen gik flere steder til knæene, søer med is på, hvor
man let kunne glide (hvilket jeg også gjorde en enkelt gang) og hvis man gik
med Nano, skulle man nærmest løbe. Men det var en utrolig flot tur. På trods af
at solen aldrig står helt op mere, kan man stadig se, at solen er på vej op
eller skal jeg sige på vej ned? Udsigten var flot, og da vi endelig nåede den
anden ENDE af byen, var det tid til "jagt". Ikke på jagt efter en
moskus eller et rensdyr, nej efter is i vandet og et æble på en pind. Jeg kan
med stolthed sige, at jeg var den første til at skyde æblet, på trods af at
Simon har gået på jagt nærmest siden barnsben - jeg var stolt, men han blev
ivrig, for nu skulle han også ramme. En god gåtur som varede nogle timer, så da
vi kom hjem, var vi godt brugt.
 |
Fantastisk udsigt |
 |
Så er vi fremme og vi er klar til at skyde |
 |
Den fødte jæger |
En søndag besluttede Laura og jeg, at vi skulle prøve
langrendsski. Aasiaat er et genialt sted til at gøre det i, og da vi havde alt
udstyret, var der ingen undskyldninger. Vi tog en MASSE varmt tøj på, fandt
udstyret, tog af sted og langt om længe var vi klar. Dog var det allerede ved
at være godt mørkt, og vi kunne ikke helt se, hvor vi skulle stå på skiene
henne, og da det var nyt for os begge, kom vi ikke ret langt. Efter 10 meter
falder Laura, og vi giver op efter de 50 meter. Man må sige, at det er en
ommer.
 |
Klar med ALT vores udstyr |
 |
Skiene er på, og vi er endelig klar |
Vi er her på Sømandshjemmet begyndt at holde fredagscafé for
alle GU-eleverne (gymnasiet). Den første gang kom der absolut ingen. Men det
skulle ikke holde os nede, så vi hyggede bare os fire assistenter. Den anden
gang var fremmødet meget bedre. Der dukkede 10-12 stykker op til juleklip,
konkurrencer og hygge. Det var bestemt rigtig hyggeligt!
Julen er også kommet til Aasiaat. Der er julestjerner i
vinduet og julemanden med sine rensdyr på taget. Apropos julemanden var vi den
1. december til juletræstænding, hvor næsten hele byen deltog på trods af blæst
og snevejr. Der blev sunget en sang eller to, sagt et par ord og efter
nedtælling blev juletræet tændt. Ikke længe efter kunne man se en brandbil
nærme sig, og minsandten om det ikke var julemanden, der kom. Julemanden er
blevet moderne - Kanen er byttet ud med en brandbil. Bagefter fulgte en bilfuld
med nisser. Alle stormede derhen, for der blev givet slikposer til alle børn
(inklusiv Laura og jeg). Senere den dag var vi oppe hos Mia og Johannes, hvor
vi fik risengrød. Mmh så er det blevet jul. I juletiden render man også til det
ene julemarked efter det andet, og vi var også til julemarked oppe i hallen den
30. november. Der var det sædvanlige som tombola, et lille cafeteria og en
masse boder, hvor man kunne bruge sine penge - og det må man sige, vi også fik
gjort. Da julen nærmede sig lige om hjørnet, skulle Sømandshjemmet pyntes op
med julekugler, julestjerner og juletræ. Men da juletræerne ikke altid holder
lige længe pga. luftfugtigheden og den lange transport, har vi taget andre
midler i brug. Vi har simpelthen købt et plastiskjuletræ - endda et vi først
skulle samle. Efter den blev samlet og pyntet, vil jeg påstå, at det slet ikke
er så ringe endda. Jeg vil dog sige, at vi også har et almindeligt juletræ.
 |
Juletræet er tændt |
 |
Julemanden ankommer med brandbilen |
 |
Og nisserne følger med |
Som jeg skrev i sidste blogindlæg, skal Laura og jeg til Nuuk
(også kaldet "Lille Danmark") d. 9. december, hvilket er lige rundt
om hjørnet! Vi glæder os både til at holde ferie og til at se noget andet. Vi
kan gå i biografen, svømmehallen, besøge Grønlands eneste butikscenter og vi
kan endda bestige Lille eller Store Malene. Vi flyver derned, hvor vi skal bo
på Nuuks sømandshjem, og vi tager båden hjem, hvor vi bl.a. holder ind i
Sisimiut, og vi kan dermed også se sømandshjemmet der. Mere info i næste
blogindlæg.
Til sidst kan jeg fortælle, at jeg har modtaget min
flybillet til hjemturen. Så hvis alt går efter planen, lander jeg i Kastrup lufthavn
d. 9. januar kl. 21.30. En meget underlig tanke at denne fantastiske rejse
snart er slut ...
Rigtig glædelig jul til Jer alle!