Malene i Aasiaat aka. Grønland: august 2013

I den sidste tid har jeg haft familien på besøg. Dejligt at kunne vise dem MIT hjem det næste halve år. Og det er utrolig dejligt, de kender det, således man kan dele oplevelser, steder og mennesker, når jeg engang kommer hjem igen. De har været en del af mit ophold, og dét gør det nemmere at snakke med dem om Grønland.

De ankom d. 1. august, hvor jeg hentede dem i lufthavnen. Det var et glædeligt gensyn. De blev indlogeret på mit værelse, så det var tæt, men det var trods alt gratis. Den 2. august havde jeg fri, og der skulle ske noget. De fik en rundvisning i den "store" by Aasiaat, og da det var godt vejr, var vi ude at sejle med Mathias om eftermiddagen. Vi var ude at sejle i over tre timer, og der gik kun et kvarters tid, inden vi så de første hvaler, og det var familien selvfølgelig helt ekstatisk over. Min mor havde dog også sagt, at hun ikke ville hjem, inden hun havde set hvaler. Vi så bl.a. finhvaler, som er de næststørste hvaler - kun overgået af blåhvaler. Derudover fulgte vi en flok pukkelhvaler - 6 stk. Og de var vældig flinke til at vise sig frem. På et tidspunkt venter vi på, at de kommer op igen, og pludselig hører vi lyden af en hval, der blåster, altså når en hval sprøjter vand for at ånde ud - blot 10 meter bag os, så vi skynder at vende os om og nyde det smukke syn. Vi så alt i alt over 10 hvaler.

Flokken på 6

Pukkelhvalbanden

Vejret var i top og det samme var udsigten

Hvalhale billede

Besætningen - familien og Mathias

Det var en rigtig turist sejltur, vi var på. Ikke nok med at se hvaler, så skulle de også prøve at skyde efter is - min far kunne for én gangs skyld ramme noget ;) Derudover skulle de prøve at fiske - det er lidt sjovere heroppe, da der ikke går lang tid, inden der er bid. Andreas prøvede først, og minsandten om han ikke fangede en søpølse. Jeps i hørte rigtigt. Der er noget, der hedder en søpølse - køn er den dog ikke (se billedet). Men han prøvede igen og fangede en torsk. Min far skulle da også prøve og fangede først en lille torsk, som røg ud igen og fangede derefter en stor torsk - og de fik selv lov at rense dem, da de kom hjem. Til sidst så de hvalkirkegården - et sted hvor hvaler bliver hevet op, efter de er fanget, hvor de renser dem og smider knoglerne i vandet. Så man må sige, at det var en dejlig sejltur.

Andreas og søpølsen

Glad bror efter at have fanget en torsk

Tre store torsk :)

Det er fiskeudstyret, man bruger i Grønland - alt andet er overvurderet (;

Derudover har der været jubilæum, da Aasiaat fyldte 250 år. Det vil sige, der har været program på 5 dage i streg. Den sidste aften skulle der være koncerter i forholdsvis hallen for de unge og i forsamlingshuset for de ældre. I hallen var der ikke mange mennesker, dermed få der dansede, og musikkvaliteten var ikke god på trods af, at det var byens bedste band, der spillede. Vi besøgte derefter forsamlingshuset, hvor der derimod var mange, der dansede og musikken var bedre - og generelt mere hyggeligt. Der var såmænd også én, der blev ved med at byde mig op til dans, men, men, men han havde fået lidt til den gode side, så jeg takkede pænt nej, men han fik da danset med størstedelen af damerne i salen. Én ting der ikke ville have fungeret i Danmark var, at mellem hver sang var der en pause, hvor musikerne lige skulle blive enige om, hvilken sang de nu skulle spille - de har vist ikke lært, hvad en setliste er.

Om søndagen var vi i Ilulissat, som betyder isfjeldene. Og man må sige der var isbjerge for alle pengene. Man kom helt til at tænke på Titanic :) Vi gik ud til isfjorden, hvor man for alvor kunne se isbjerge med et stort I. Vi håbede, vi kunne se et isbjerg kælve, men vi hørte blot lyden. Flot var det helt bestemt, og vi fik gået os en god tur og derfor skulle vi da slutte det af med en softice - det var nok den længste tid, jeg har ventet på en softice. Ellers så vi lidt af byen, inden vi igen gik ombord på Sarfaq Ittuk - 4,5 time hver vej er lidt kedeligt i længden. Dog på vejen hjem stod vi et godt sted, hvor vi rigtig kunne følge ruten uden om alle isbjergene og isklumperne. Da vi nærmede os Aasiaat, siger kaptajnen på et tidspunkt i højtaleren, at man kan se hvaler. Og alle skyndte sig at kigge ud af vinduerne, som om de aldrig havde set hvaler - ja selv grønlænderne.

Der var is alle vegne!

I Ilulissat står julemandens postkasse - jubi! (:

Og julemandens slæde stod også klar

Flot gåtur ud til isfjorden

Dét kalder jeg et RIGTIGT isbjerg!

ISfjorden!

Ellers så vi museet, min far kom i arbejdsbukserne et par gange og ellers slappede vi af og nød hinandens selskab. Vi var også en aften ude at sejle med Mathias igen. Det blev desværre ikke til så mange hvaler, men vi fulgte en hval, som nærmest svømmede i ring rundt om os og så yderligere to andre hvaler.

I de sidste tre hele dage var vi på Diskoøen, hvor vi boede i et hyggeligt lilla hus, som lå helt perfekt på Chilihalvøen. Huset lå lidt væk fra byen og havde udsigt ud til vandet og isbjerge - wow! Og stort var det i forhold til, at min familie har delt mit værelse i tiden på sømandshjemmet - nu havde vi hvert vores værelse og en god stue og køkken - luksus. Men man skulle lige vende sig til, at det var et posetoilet - det lugtede på ingen måder, men man skulle lige vende sig til ikke at skylle ud. Om torsdagen d. 8. august gik vi en tur op af Lyngmarksfjeldet - utrolig flot udsigt! Men en lang og hård tur var det også. Det tog 2,5 time at nå toppen og 2 timer at gå ned igen. Det var indimellem ret stejlt, og det sidste stykke var der mange småsten, så det var nemt at glide - aldeles ikke sjovt at gå ned af heller. Der var også små vandfald på vejen derop, og vejret var helt perfekt. På toppen var der sne, så vi havde en lille kort sneboldkrig, og derudover nød vi vores madpakke deroppe med en kanon udsigt. Vi fik at vide, at de havde nogle kilder, man kunne drikke af - ja de sælger endda vandet på flaske, som kaldes 938, og vi sælger dem også på sømandshjemmet. Den sidste hele dag gik med hjemrejse til sømandshjemmet, hvor vi så vågehvaler på vejen hjem, og ellers slappede vi af og nød hinandens selskab en sidste gang, inden de lørdag morgen skulle med flyet. Dejligt at have dem på besøg, men som min mor selv sagde flere gange "Efter tre dage stinker både fisk og gæster" :D Men jeg har nydt det, og det tror jeg helt bestemt også, at de har.